Trump vil tale ved indvielse af ambassade i Jerusalem
Præsident Donald Trump hyldes på bannere i Jerusalem. Her ved skiltet, der peger hen til den ambassade, som USA indvier i byen mandag. Foto: Scanpix/Thomas Coex
Scanpix/Thomas Coex
Mandag åbner USA's nye ambassade i Israel. Fredag havde man sidste arbejdsdag på ambassaden i Tel Aviv.
Præsident Donald Trump vil via et videolink tale til 800 inviterede gæster fra USA og Israel, når den nye amerikanske ambassade indvies i Jerusalem mandag.
Det oplyser en embedsmand i den amerikanske regering til journalister.
Det fremgår dog ikke, om Trump vil tale i en live-optagelse, eller om der er tale om en video, der er indspillet på forhånd.
De ansatte på ambassaden i Tel Aviv har fredag holdt deres sidste arbejdsdag på USA's officielle mission i Israel. Fra mandag ligger ambassaden i Jerusalem.
Trump afgjorde sidste år, at ambassaden skulle flyttes, selv om det i mange år har været USA's politik, at en flytning ville kræve en fredsløsning mellem israelere og palæstinensere.
- Jeg tror, at vi alle er meget glade og spændt på at deltage i en sådan historisk begivenhed. Folk har virkelig arbejdet i døgndrift for at blive klar til åbningsceremonien mandag. Og vi vil være klar, lyder det fra embedsmanden.
- Vi venter cirka 800 mennesker, siger han. En betragtelig del af dem ventes at være medlemmer af USA's kongres.
Den amerikanske delegation vil være anført af Trumps datter, Ivanka, og hendes mand, Jared Kushner.
Tilsyneladende vil der kun være amerikanere og israelere til stede ved åbningen.
En række eksperter har påpeget, at Trump med sin beslutning om at flytte USA's ambassade fra Tel Aviv til Jerusalem kan have lagt fredsprocessen i Mellemøsten i graven.
Indtil Trump blev præsident i 2017, var der internationale enighed om at arbejde for en tostatsløsning. Jerusalems status skulle afgøres som et af de sidste punkter i en fredsproces.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker