Trumps rådgiver rejser til Moskva for at tale om topmøde
USA's nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, skal forhandle med russerne om topmøde mellem Trump og Putin.
Præsident Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, skal onsdag mødes med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Moskva for at drøfte et topmøde mellem de to landes præsidenter.
Det oplyser det russiske udenrigsministerium.
- Det russiske udenrigsministerium bekræfter oplysningen om et arbejdsmøde mellem Lavrov og John Bolton onsdag 27. juni, hedder det.
Boltons kommende besøg i Moskva blev bebudet af kilder i Det Hvide Hus i sidste uge. Dengang lød det, at Bolton skulle tale med russerne om, hvor og hvornår et topmøde kan finde sted mellem den amerikanske præsident og Ruslands leder, Vladimir Putin.
Der har været gættet på, at Trump ville lægge et møde med Putin før eller efter et Nato-topmøde i Bruxelles 11.-12. juli.
Trump skal også på et officielt besøg i Storbritannien lige efter Nato-mødet. Her skal han mødes med premierminister Theresa May og dronning Elizabeth.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde