Trumps regering går rettens vej i kamp mod unge indvandrere
Efter at præsident Donald Trump (til højre) kom til magten, tilbagekaldte hans regering Daca. Forgængeren Obama gik for langt, da han indførte Daca, lød det i september sidste år. Foto: Reuters/Carlos Barria
Reuters/Carlos Barria
Justitsministerium appellerer dom, der blokerer præsident Trumps forsøg på at smide papirløse indvandrere ud.
USA's Højesteret bliver nu trukket med ind i præsident Donald Trumps kamp for at sætte en stopper for et lovprogram, der beskytter hundredtusindvis af indvandrere, som er kommet ind i USA som børn.
Den republikanske præsident ophævede i september programmet Daca, som blev indført af hans forgænger, Barack Obama.
Daca skulle sikre, at cirka 800.000 unge såkaldte "drømmere" kunne søge om lov til lovligt at studere og arbejde i landet i en periode.
Men efter at Donald Trump kom til magten, tilbagekaldte hans regering programmet. Daca var ikke forankret i amerikansk lov, og Obama gik for langt, da han indførte det, lød det i september sidste år.
Men 9. januar dømte en dommer i San Francisco, at Daca fortsat skal virke, indtil en ny lovgivning på området er trådt i kraft.
Det er den dom, som Trumps regering nu vil have omstødt ved en højere instans.
- Det er både i modstrid med loven og sund fornuft, at Daca, som har et mandat over hele nationen, skal lukkes ned på grund af en enkelt domstol i San Francisco, siger justitsminister Jeff Sessions i en pressemeddelelse.
I øjeblikket diskuterer Kongressen, hvorvidt der skal skrives ny lovgivning, så de 800.000 illegale indvandrere kan få lovligt ophold.
Der er tale om primært latinamerikanske voksne, der er blevet beskyttet mod at blive smidt ud af landet. Til gengæld har de fået lov at bidrage ved at få tilladelse til at arbejde.
Selv om højesteretten skulle tage sagen, er det usandsynligt, at den kommer til at behandle Daca før næste domsperiode, der begynder i oktober og løber til juni 2019.
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker