Trumps udenrigsminister kræver stop for Irans missiltest
- Vi håber, at han (Hassan Rouhani, red.) sætter en stopper for deres test af ballistiske missiler, siger USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, under et pressemøde i Riyadh. Foto: /ritzau/AP/Jacquelyn Martin
/ritzau/AP/Jacquelyn Martin
Iran skal stoppe test af ballistiske missiler, lyder det i opfordring fra USA's udenrigsminister til Rouhani.
Irans genvalgte præsident, Hassan Rouhani, kan fejre sin valgsejr med et par råd fra USA's udenrigsminister.
Rex Tillerson er sammen med præsident Donald Trump i øjeblikket på besøg hos Irans ærkefjende Saudi-Arabien.
- Vi håber, at han sætter en stopper for deres test af ballistiske missiler, siger Tillerson under et pressemøde med sin saudiarabiske kollega i Riyadh.
Ministeren siger, at USA vil øge bestræbelserne på at afskrække Iran i både Syrien og Yemen.
Iran støtter den shiitiske Houthi-milits i Yemen, og i Syrien støtter iranerne præsident Bashar al-Assads styre.
Omvendt står USA på oprørernes side i Syrien, og i Yemen står amerikanerne på Saudi-Arabiens side i stedfortræderkrigen mod Iran.
- Vi håber, at Rouhani vil bruge sit mandat til at afvikle Irans terrornetværk, den økonomiske støtte til terror, logistikken, mandskabet og alt, hvad de giver til disse destabiliserende kræfter, som befinder sig i regionen, siger Tillerson.
Rouhani blev lørdag genvalgt i præsidentvalgets første runde med 57 procent af stemmerne.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned