Pirater fra Somalia, der kaprede et kinesisk fragtskib med 25 kinesiske søfolk om nord, truer med at dræbe deres gidsler, hvis en redningsaktion sættes i værk.
Skibet De Xin Hai, der har 76.000 ton kul om bord, blev kapret mandag omkring 550 sømil nordøst for Seychellerne og 700 sømil fra Somalias østkyst.
- Vi siger til Kina, at det ikke skal bringe deres landsmænds liv i fare med en redningsoperation, siger en talsmand for piraterne i Haradheere, der er et centrum for Somalias piratgrupper.
I Beijing har myndighederne sagt, at de vil "gøre alle bestræbelser" på at redde skibet og dets besætning.
Det er anden gang, at et kinesisk fartøj er blevet kapret af pirater i området. Et kinesisk fiskerifartøj med 24 mand om bord blev tilbageholdt af pirater i tre måneder, inden det blev givet fri i februar.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker