Trusler mod ambassader: Mistænkte al-Qaeda-folk fanget
To medlemmer af al-Qaeda, som er mistænkt for at have planlagt angreb mod vestlige landes ambassader i Mellemøsten, er anholdt i Saudi-Arabien, meddeler landets indenrigsministerium.
De to mænd, en fra Yemen og en fra Chad, havde forbindelse til den yemenitiske gren af al-Qaeda (AQAP), skriver det nationale nyhedsbureau SPA, der citerer en talsmand Mansour al-Turki fra ministeriet.
En række lande besluttede i sidste uge at evakuere en række af deres ambassader i Mellemøsten og Nordafrika. Blandt andre USA og Storbritannien har gjort dette.
Manden fra Chad var tidligere blevet udvist af Saudi-Arabien, men han var vendt tilbage med et pas fra et andet land.
- De to mistænkte kan have været involveret i truslerne mod vestlige landes ambassader i regionen, siger Mansour al-Turki.
USA's udenrigsministerium besluttede sent torsdag amerikansk tid at evakuere det meste af sit diplomatiske personale fra Lahore i Pakistan.
Det skete som reaktion på en terrortrussel mod det amerikanske konsulat i byen, beretter CNN.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned