Temperaturen i valgkampen forud for præsidentvalget i Ukraine søndag stiger til nye højder, efter at de to kandidater, Julia Timosjenko og Viktor Janukovitj, beskylder hinanden for at ville fuske sig til sejren.
Den mere liberale Julia Timosjenko truer med at indkalde til massedemonstrationer, hvis den konservative Viktor Janukovitj forsøger sig med valgsvindel.
- Hvis vi ikke får et ærligt valg, der afspejler folkets ønsker, mobiliserer vi befolkningen, truer Julia Timosjenko og fortsætter:
- Hvis Janukovitj forfalsker resultat, er vi parate til at give ham en modstand, han aldrig har set før. Ikke engang i 2004.
Timosjenko henviser til de massedemonstrationer i hovedstaden, Kijev, i vinteren 2004, der senere blev kendt som Orangerevolutionen, og som bragte den vestvenlige og liberale Viktor Jusjtjenko til magten.
Viktor Janukovitj, som vandt første runde af præsidentvalget for tre uger siden, affærdiger sin modkandidats påstande og trusler.
- Dette er blot et tegn på hendes svaghed. Der kommer kun en håndfuld demonstranter på gaden. Tilhængere af det samme måltid, som Timosjenko elsker at koge. Snavs, løgne og slendrian, konstaterer Janukovitj.
Der er stor spænding om udsalget af valget. Meningsmålinger er ikke tilladt, og de eneste tilgængelige tal er resultatet fra første runde. Da fik Janukovitj knap 10 procent flere stemmer end Timosjenko.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker