Tsipras forsvarer sagsøgt ministers drakme-plan
Tsipras forsvarer sagsøgt ministers drakme-plan Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Græsk højesteret har bedt parlament afgøre, om eksminister Yanis Varoufakis kan anklages for hemmelig plan.
Grækenlands premierminister, Alexis Tsipras, forsvarer den plan, som landets forhenværende finansminister, den udskældte og sagsøgte Yanis Varoufakis, nedskrev i al hemmelighed, da gældskrisen var på sit højeste.
Alexis Tsipras bad direkte Varoufakis om at være klar med en plan b, hvis det skulle komme til et såkaldt Grexit - en græsk afsked med euroen.
Det vakte opsigt, da eksministeren for nylig selv løftede sløret for, at planen blandt andet indebar etableringen af et parallelt bankvæsen med en tilbagevenden til drakmer, som var landets valuta før euroen.
- Selvfølgelig gav jeg personligt ordre til at udpege et hold, der skulle arbejde på en nødplan, siger Tsipras i parlamentet.
- Hvis vore kreditorer var i gang med at forberede Grexit, skulle vi så stå tilbage uden svar?, spørger premierministeren retorisk.
Varoufakis er blevet sagsøgt for planer om i al hemmelighed at ville tvinge grækerne ud af eurosamarbejdet.
Højesteret har sendt sagen til parlamentet, som alene kan afgøre, om Varoufakis som tidligere minister formelt kan anklages.
Den forhenværende finansminister blev i en periode nærmest fejret som en nationalhelt for sin indædte kamp imod de reformkrav, de internationale kreditorer har stillet til gengæld for milliardlån.
Men han blev samtidig udskældt i udlandet, i særdeleshed i Tyskland, hvor han var mål for massiv kritik fra både ministre og politiske kommentatorer.
Premierministeren siger i parlamentet i Athen fredag, at den tidligere finansminister ikke var fejlfri, man at han ikke bør straffes.
- Man kan ikke beskylde ham for at stjæle penge fra grækerne, ej heller for at have en hemmelig plan om at knuse nationen, siger Tsipras.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker