Det voldsomme jordskælv og den efterfølgende tsunami, der ødelagde Fukushima-atomkraftværket 240 kilometer nordøst for Tokyo, hænger som en tung økonomisk sky over den japanske økonomi.
Japan har foreløbig måtte afsætte et ekstraordinært beløb på statsbudgettet på 243 milliarder kroner til at lindre konsekvenserne af katastroferne, der har ramt den nordlige del af øriget.
Det siger en højtstående politiker fra Det Demokratiske Parti, Jiji Azuma Koshiishi, til nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge Azuma Koshiishi har regeringen og Det Demokratiske Parti aftalt en plan om at udarbejde et ekstraordinært budget på omkring fire billioner yen.
Det er noget højere end det beløb på tre billioner yen, der oprindeligt blev oplyst.
Ifølge japanske medier vil regeringen ikke stifte ny gæld for at skaffe midler til den ekstraordinære post på finansloven.
Samtidig kæmper myndighederne og værkets operatør, Tokyo Electric Power (Tepco), for at forhindre at ophobet brint i reaktor nummer 1 skal udløse en ny eksplosion og forværre situationen på Fukushima-værket.
Eksperter siger, at risikoen for en eksplosion vokser i takt med nedkølingen af brændselsstavene.
I dagene efter jordskælvet, som ramte Japan 11. marts, forårsagede en ophobning af brint en række kraftige eksplosioner, som ødelagde flere af værkets bygninger.
Forleden sagde Tepco til CNN, at det er lykkedes at stoppe den læk, der ledte radioaktivt vand ud i Stillehavet ved det stærkt medtagede atomkraftværk.
Lækken blev angiveligt stoppet klokken 5.38 lokal tid onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker