Flodbølgen, der opstod ved et jordskælv i Japan ramte ifølge tv-rapporter først kysten af øen Kauai tidlig fredag morgen (lokal tid).
Omfanget af oversvømmelser og skader er som forventet. Natten mellem torsdag og fredag lokal tid blev beboerne bragt til sikre steder på Hawaii-øerne, mens hotelgæster blev flyttet til højere etager.
I Californien forbereder man sig på tsunamien, der forventes at være op til to meter høj, når den rammer dele af det nordlige Californiens kyst. Flodbølgen fremtvinger evakueringer, siger en talsmand for det statslige katastrofeagentur.
- Det er meget muligt, at der vil blive foretaget nogle evakueringer, siger Jordan Scott.
Han tilføjer, at det nordligste Californien nær Oregons grænse vil se de største bølger.
I Guam er tsunami-alarmen blevet ophævet, efter den blev udløst af fredagens massive jordskælv ud for Japan. Det beretter guvernøren i det amerikanske stillehavsterritorium.
/ritzau/dpa/reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde