Skoler og forretninger blev lukket, og beboere og turister blev evakueret til højere områder, da der torsdag morgen lokal tid blev udsendt tsunamivarsel i det sydvestlige Stillehav efter et kraftigt jordskælv.
Men efter et par timer kunne befolkningen på blandt andet Papua Ny Guinea og de populære feriemål Fiji, Vanuatu og Ny Caledonien ånde lettet op, da tsunamivarslet blev afblæst. Jordskælvet skabte kun en mindre bølge, der ikke gav problemer.
Jordskælvet ramte i Stillehavet mellem Vanuatu og Salomon Øerne. Det målte 7,8 på richterskalaen og ramte i 33 kilometers dybde 373 kilometer nord-nordvest for Vanuatu, oplyser det amerikanske geologiske institut.
Kort før skælvet ved Vanuatu ramte et andet skælv, der målte 7,1 på richterskalaen, 297 kilometer sydøst for Jolo i den filippinske øgruppe Sulu. Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og der kom intet tsunamivarsel i forbindelse med dette skælv, der skete i 582 kilometers dybde.
- Det var for dybt til at berøre Filippinerne, siger Renato Solidum, der leder Filippinernes institut for vulkanologi og seismologi.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker