Tsunamivarsler i Asien er ophævet
Amerikanske seismologer siger, at tsunami-varsler for Filippinerne og Indonesien er ophævet.
Ophævelserne skete kort efter, at tsunami-varslerne for Japan og Taiwan var blevet ophævet af Nooaa-Tsunami Center.
Dermed synes tsunami-faren at være drevet over, efter et undersøisk skælv på 7,6 i 33 kilometers dybde omkring 139 kilometer øst for den filippinske by Sulangan.
Der blev også udstedt tsunamivarsler for Guam og Papua New Guinea samt Hawaii, mens en skærpet overvågning blev sat i værk for en række øgrupper.
Et amerikansk tsunamivarslingscenter siger, at en mindre tsunamibølge, er nået til Filippinerne.
- Vandstanden i havet bekræfter, at en tsunami blev genereret ved skælvet, siger tsunamivarslingscenteret.
Det seismologiske center i Manila oplyser, at der blev målt bølger på 16 centimer.
Et mindre skælv ødelagde veje og broer i Filippinerne, siger et kongresmedlem, som tilføjede, at mennesker søgte væk fra kysterne til højere liggende områder.
Der var ingen rapporter om tilskadekomne i landet.
Et skælv af denne størrelse har potentiale til at udviklet en ødelæggende tsunamibølge, der kan ramme kyststrækningerne i regionen nær epicentret inden for minutter eller timer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub