Flere mennesker blev lettere kvæstet, da tyrene onsdag for første gang blev sluppet løs i gaderne i Pamplona i det nordlige Spanien. Den årlige begivenhed samler titusinder af mennesker fra nær og fjern.
En person måtte efter et styrt i gaderne køres på hospitalet med hjernerystelse, men ingen af de dristige deltage i deres hvide bukser og skjorter blev ramt af tyrenes horn.
Sidste år blev en 27-årig spanier dræbt af tyrene, og siden 1924 er 15 mennesker blevet stanget ihjel.
Det første amokløb gennem gaderne varede knap to et halvt minut, og det vil blive gentaget dagligt frem til den 14. juli.
Der var så overfyldt i gaderne, at flere af deltagerne faldt over hinanden, og adskillige blev overløbet af de 600 kilo tunge tyre.
Til at beskytte sig må deltagerne kun anvende en sammenkrøllet avis, der kan bruges til at aflede tyrenes opmærksomhed.
Tyreløbet i Pamplona fik sin berømmelse gennem den amerikanske forfatter Ernest Hemingways roman "Og solen går sin gang" fra 1926.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker