Tunesien dømmer to til døden for terrorangreb på vagter
18 personer blev onsdag idømt fra fire års fængsel til dødsstraf efter et angreb i Tunesien i 2014.
En domstol i Tunesien har dømt to personer til døden og 16 andre fængselsstraffe for terrorhandlinger i 2014.
En sikkerhedsvagt blev dræbt.
Ni af de 18 personer blev dømt in absentia, fortæller Sofiene Sliti, som er talsmand for domstolen.
De to dødsdomme blev givet for drab på en sikkerhedsvagt i Kebili i den sydlige del af landet for tre år siden.
De 16 øvrige blev idømt straffe på mellem fire og 36 år for at "tilhøre en terrorgruppe" og for at være involveret i kampe med sikkerhedsstyrker nær Tunis.
Tunesien har fulgt et midlertidigt forbud mod at eksekvere dødsdomme siden 1991.
Siden revolutionen i Tunesien i 2011 har landet oplevet en stigning i antallet af jihadistiske angreb.
Det har kostet adskillige soldater og politifolk livet. Også 59 udenlandske turister har mistet livet i angreb.
I foråret 2015 blev omkring 20 personer dræbt på et museum i den tunesiske hovedstad, Tunis.
I sommeren samme år blev adskillige turister dræbt på to hoteller i strandbyen Sousse.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde