Tunesien er erklæret i undtagelsestilstand. Der er indført natligt udgangsforbud fra klokken 17.00 til klokken 7.00, og ethvert møde med flere end tre deltagere er forbudt.
- Hæren vil blive sat ind, hvis ordrer fra sikkerhedsstyrkerne ikke adlydes, hedder det i erklæringer på det statslige tv.
Inden der blev indført nødret havde Tunesiens præsident, Zine El Abidine Ben Ali, fyret sin regering og lovet valg inden for seks måneder.
Premierminister Mohammed Ghannouchi siger til nyhedsbureauet TAP, at Ben Ali havde fyret regeringen og lovet valg for at stoppe urolighederne i landet.
Ifølge øjenvidner blev mindst 12 mennesker dræbt torsdag under i Tunesiens hovedstad, Tunis og byen Ras Jebel under sammenstød mellem politi og demonstranter.
Politi i Tunis anvendte fredag tåregas mod demonstranter uden for landets indenrigsministerium.
Mindst 5000 demonstranter var gået på gaden for at demonstrere mod præsidenten, som har været ved magten siden 1987.
Aktivister råbte slogans som "Ben Ali, gå af!" og "Ben Ali, tak skal du have, men nu er det nok" rettet mod den 74-årige leder efter en bølge af protester mod arbejdsløshed, politiske undertrykkelse og korruption.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde