Tunesien sender minister til Gaza
Foto: Pool /Scanpix
Pool /Scanpix
Tunesiens udenrigsminister, Rafik Abdesslem, er i spidsen for en delegation, der lørdag besøger den palæstinensiske Gazastribe for at vise modstand mod det, Tunesien betegner som "barbarisk aggression" fra Israels side.
Abdesslems besøg har til formål at "bekræfte Tunesiens oprindelige position om at yde al politisk støtte til Gaza", siger en talsmand for præsidentpaladset.
Tunesiens præsident, Moncef Marzouki, har talt i telefon med Hamas' premierminister i Gaza, Ismail Haniyeh, og udtrykt "Tunesiens solidaritet med det palæstinensiske folks kamp".
Marzouki fordømmer "den barbariske aggression" fra israelsk side og "den internationale stilhed, der tilskynder en sådan uretfærdighed".
Efter den tunesiske præsident Zine el-Abidine Ben Alis fald sidste år vandt det islamistiske Ennahda-parti valget og regerer i dag Tunesien.
Landet har traditionelt haft tætte bånd til palæstinenserne og husede Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation, PLO, i årene 1982 til 1994, efter at PLO blev smidt ud af Libanon.
Den tunesiske udenrigsministers besøg kommer dagen efter, at Egyptens premierminister, Hisham Kandil, var på besøg for at vise sin støtte til palæstinenserne i Gaza, der i to dage har været under israelske luftangreb, der er rettet mod militante palæstinensere.
Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger samtidig under et besøg i Moskva fredag, at hun holder Hamas ansvarlig for optrapningen af volden.
Merkel opfordrer Egypten til at bruge sin indflydelse i regionen til at påvirke den palæstinensiske bevægelse, skriver Reuters.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie