Tunesiens premierminister, Mohamed Ghannouchi, meddelte søndag på det statslige tv, at han går af, mens der rasede nye gadekampe mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, som kræver hans afgang.
- Jeg har besluttet at gå af som premierminister, siger Ghannouchi.
Han understreger, at han havde overvejet situationen nøje og bliver støttet af sin familie i beslutningen.
Kritikere har beskyldt Ghannouchi for at være for tæt på den tidligere regering og den afsatte præsident Zine al-Abidine Ben Ali.
Demonstranterne mener desuden, at Ghannouchi har været for tøvende over for reformer.
Ghannouchi var tæt på Zine al-Abidine Ben Ali, der for nylig blev tvunget fra magten, og demonstranter har fortsat protester for at få fjernet alle ministre med bånd til det gamle regime.
Ghannouchi har tidligere fyret en række ministre og lovet frie valg, men mange demonstranter har insisteret på Ghannouchis afgang.
Der var gadekampe i Tunis både lørdag og søndag. Lørdag kom til det kampe mellem sikkerhedsstyrker og unge med sympati for den afsatte Ben Ali.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker