Tunesiens nye styre vil bryde helt og aldeles med fortiden og roser de mange "martyrer", der hjalp til med at slippe af med den tidligere præsident Zine El Abidine Ben Ali.
- Jeg garanterer, at denne overgangsregering vil sikre et totalt brud med fortiden, siger Foued Mebazaa, Tunesiens midlertidige præsident, i en tv-tale.
Han overtog posten lørdag, efter at Ben Ali i hast forlod landet på baggrund afr flere ugers voldsomme optøjer og protester mod Ben Ali og hans regering.
- Sammen kan vi skrive et nyt kapitel i vort lands historie, fortsatte Mebazaa, der samtidig takkede hæren for at opretholde sikkerheden i landet under urolighederne.
Samtidig lovede Mebazaa at sikre et uafhængigt retssystem og ytringsfrihed i landet.
- Jeg ønsker, at alle legitime ønsker, som blev fremført under dette oprør, bliver realiseret med værdighed, fortsatte han.
Han oplyser, at 33 medlemmer af landets tidligere styre er anholdt og mistænkt for uregelmæssigheder. Desuden lover han generel amnesti for alle politiske fanger i landet.
Tidligere har Mebazaa lovet nyvalg, men nogen valgdato er ikke fastsat.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker