Tunesiens udenrigsminister Ahmed Ounaies er søndag trådt tilbage, hedder det i en officiel erklæring, som er viderebragt af det statslige nyhedsbureau TAP.
Den 75-årige pensionerede diplomat kom ind i overgangsregeringen, der blev sammensat 27. januar af premierminister Mohamed Ghannouchi.
Allerede i den første nationale enhedsregering, der blev meddelt den 17. januar, blev han udpeget som minister i det tunesiske udenrigsministerium. Han havde knap genoptaget sit arbejde efter at være kommet hjem fra Frankrig den 4. februar, siger diplomatiske kilder.
Han er blevet presset af ansatte i udenrigsministeriet den 7. februar. De demonstrerede både udenfor og inde i ministeriet og krævede hans øjeblikkelige afgang efter besøget i Paris. Han tog konsekvensen, pakkede sine personlige ejendele og forsvandt.
I Frankrig hyldede han sin franske kollega Michelle Alliot-Marie for "frem for alt at være en ven af Tunesien". Det skete samtidig med, at hun blev konfronteret med krav om at træde tilbage.
Den franske udenrigsministers brøde var, at hun har erkendt, at hun har benyttet et privatfly, der tilhører en tunesisk forretningsmand med påståede forbindelser til landets siden afsatte diktators Zine El Abidine Ben Alis regime.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker