Der er stor forvirring, efter at Tunesiens forfatningsdomstol har meddelt, at det er parlamentets formand og ikke premierministeren, der er landets midlertidige præsident.
Forfatningsdomstolen, der er landets øverste juridiske myndighed, siger samtidig, at der skal holdes præsidentvalg senest om 60 dage.
Det var ellers premierminister Mohammed Ghannouchi, der fredag påtog sig hvervet som landets øverste leder, efter at præsident Zine El Abidine Ben Ali flygtede til Saudi-Arabien oven på voldsomme uroligheder i landet.
Ben Ali underskrev inden sin afrejse et dekret, der gør Ghannouchi til midlertidig præsident.
Situationen er lørdag stadig anspændt i Tunesien. Myndighederne rapporterer om omfattende plyndringer i hovedstaden, Tunis.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde