Tunesisk politi anholder to fremtrædende oppositionsmedlemmer
Sadok Chourou (til venstre) fra partiet Ennahda er blandt de anholdte i Tunesien. Her ses han sammen med daværende premierminister Hamadi Jebali (til højre) i 2013. Foto: Salah Habibi/Ritzau Scanpix
Habib Louz og Sadok Chourou er de seneste i en lang række af præsidentens kritikere, som er blevet anholdt.
Tunesisk politi har torsdag anholdt to fremtrædende medlemmer af landets største oppositionsparti, Ennahda.
Det oplyser en embedsmand fra partiet.
De anholdte er Habib Louz og Sadok Chourou.
Siden februar har tunesisk politi udført en lang række af anholdelser af oppositionsmedlemmer og kritikere af præsident Kais Saied.
De anholdte inkluderer blandt andre to dommere, en indflydelsesrig forretningsmand og ejeren af en lokalradio.
De er alle tilbageholdt på mistanke om at konspirere mod statens sikkerhed.
Saied har også beskyldt de anholdte for "terrorisme" og for at forårsage tilbagevendende fødevaremangel.
FN's menneskerettighedskontor har opfordret til, at de anholdte bliver løsladt øjeblikkeligt.
Samtidig kalder Amnesty International anholdelserne "en politisk motiveret heksejagt".
De koordinerede anholdelser den seneste tid har ført til øget frygt for, at Saied kan være i gang med en større kampagne mod meningsmodstandere.
Ennahda var det største parti i Tunesiens parlament, indtil Saied i juli 2021 opløste parlamentet og overførte al udøvende magt til sig selv.
Tunesien holdt i slutningen af januar anden runde af sit parlamentsvalg. Det viste med al tydelighed, at det nordafrikanske land er i dyb krise.
Valgdeltagelsen lå officielt på 11,3 procent. Kritikere henviste til de tomme stemmelokaler som bevis på, at der er offentlig utilfredshed med landets ledelse.
Ved valgets første runde i december stemte blot 11,2 procent af vælgerne.
Parlamentet har således ikke ret meget at skulle have sagt, efter at Saied i 2022 ændrede det politiske system.
De store partier boykottede da også valget, og de fleste af de 217 pladser i parlamentet blev besat af uafhængige kandidater.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned