Tunesiens præsident, Zine al-Abidine Ben Ali, har skiftet sin indenrigsminister ud og givet ordre til, at alle, der er blevet anholdt i løbet af de seneste ugers uroligheder, skal løslades.
Det oplyser landets premierminister, Mohamed Ghannouchi.
Han tilføjer, at præsidenten vil etablere et udvalg, der skal efterforske korruption og gå visse embedsmænds arbejde efter i sømmene.
Samtidig ruller militære køretøjer gennem gaderne i hovedstaden, Tunis.
Regeringen har besluttet at indsætte soldater, efter de voldelige optøjer bredte sig til Tunis' forstæder aftenen inden.
Øjenvidner siger, at soldaterne dels er sat ind i de kvarterer, der har været præget af vold, dels ved strategiske steder som en hovedbanegård og den statslige tv-station.
Det er første gang, militæret sættes ind, siden urolighederne første gang brød ud i den sydlige del af landet midt i december.
Fagbevægelsen og borgerretsgrupper siger, at op mod 50 mennesker er dræbt i sammenstødene mellem politi og demonstranter, der protesterer mod høj arbejdsløshed og dårlige levevilkår.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde