Tunesiske myndigheder: Vi jagter al-Qaeda
Mindst den ene af de to bevæbnede islamistiske grupper, som tunesiske autoriteter har jagtet i landet den seneste uge, er knyttet til terrorgruppen al-Qaeda.
- Der er to grupper. Den ene holder til i Kef-regionen med omkring 15 medlemmer, og den anden holder til i Mount Chaambi og har 20 medlemmer, siger Mohamed Ali Aroui, som er talsmand for den tunesiske indenrigsminister.
Jagten på de islamistiske grupper blev indledt i sidste uge i forbindelse med en større aktion.
- Der er en forbindelse mellem de to grupper, og den, der holder til i Chaambi-regionen, har bånd til Okba Ibn Nafaa-brigaden, som er forbundet til al-Qaeda.
- Vi vil besvare enhver aggression fra en part, der angriber staten med våben, siger Aroui.
Der har været en kraftig stigning i de islamiske gruppers aktiviteter siden revolutionen i januar 2011, hvor eks-præsident Zine El Abidine Ben Ali blev afsat.
Hæren meddeler, at der ikke har været direkte sammenstød med gruppen i den fjerne Chaambi-region, men 16 sikkerhedstropper er blevet såret af hjemmelavede bomber. Fem soldater har mistet deres ben.
De militante i Chaambi-regionen kommer ifølge indenrigsministerens talsmand fra nabolandet Algeriet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker