Tunesiske sikkerhedsstyrker belejrer moské
Over 1000 tunesiske sikkerhedsstyrker har mandag lagt en jernring om en moské i landets hovedstad, hvor en salafistleder, der er efterlyst af politiet efter sammenstød ved USA's ambassade i sidste uge, mødes med hundredvis af tilhængere.
Det oplyser et øjenvidne.
Urobetjente, militær og elite-antiterrorstyrker afspærrede al-Fatah-moskeen, hvor lederen af den tunesiske gren af Ansar al-Sharia, Saif-Allah Benahssine, afviser over for tilhængere, at han har været indblandet i de voldelige demonstrationer ved USA's ambassade.
En sikkerhedskilde siger, at Benahssine, kendt som Abu Iyadh, er efterlyst i forbindelse med demonstrationerne.
To mennesker blev dræbt og andre 29 såret, da politiet åbnede ild, mens demonstranter ransagede den amerikanske mission på grund af en film, der håner profeten Muhammed.
Ansar al-Sharia har skrevet en opfordring på en Facebook-side til at demonstrere mod kortfilmen, der er lavet for private midler i USA, og hvis trailer kan ses online. Den portrætterer profeten Muhammed som et fjols og en skørtejæger.
Det moderate, islamistiske parti Ennahda, som leder Tunesiens regeringskoalition, råder til ikke at deltage i demonstrationerne.
Moncef Marzouki, landets sekulære præsident, fordømmer fredagens angreb som uacceptable og siger, at det kan ødelægge forholdet til Washington.
Tunesiens økonomi er afhængig af vestlig hjælp efter den uro, der fulgte, efter at landets langvarige leder blev styrtet sidste år.
Libyske myndigheder mistænker den libyske gren af Ansar al-Sharia for at stå bag et angreb, hvor USA's ambassadør i Libyen og tre andre amerikanere blev dræbt under demonstrationer mod filmen "Innocence of Muslims" i sidste uge.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned