Redningsarbejdere er gået i gang med et bore et hul, så man kan hjælpe de 33 chilenske minearbejdere, der i 26 dage har siddet indespærret over 700 meter under jorden.
Planen er at fræse et hul med et australsk-fremstillet hydraulisk bor. Det skal lave en skakt med en diameter på 66 centimeter, hvilket er lige nok til at kunne hive et menneske op igennem ved hjælp af en trisse.
Arbejdet ventes at tage mellem tre og fire måneder. Det hydrauliske bor kan maksimalt bore 20 meter om dagen.
Mændenes eneste kontakt med omverdenen foregår i øjeblikket gennem et hul, der er på størrelse med en grapefrugt. Det sender redningsarbejdere alt fra influenzavacciner, nikotintyggegummi og telekommunikation ned gennem.
Minearbejderen Ariel Ticona fortalte mandag sin kone, der skal føde i midten af september, at han gerne vil se fødslen på video.
- Han sagde til sin kone, at hun skal være forsigtig inden fødslen, siger Ticonas far.
- Han vil ikke selv optræde på video for at spare hende for sorgen, men han vil gerne se sit nye barn, siger faderen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde