Udenlandske turister har i stort antal besøgt Spanien i år, og det har det gældsplagede land nydt godt af.
Spanien havde en af sine bedste somre for turisme nogensinde, hedder det i en erklæring fra regeringen i Madrid.
- I juli, august og september besøgte 20,9 millioner internationale turister vort land, og det er 8,5 procent flere end sommeren i fjor, hedder det videre.
I hele 2011 frem til september besøgte 45,8 millioner turister Spanien, 8 procent flere end samme periode 2010.
Briterne udgjorde den største gruppe turister, men også tyskere, franskmænd og hollændere fyldte godt op.
Spanien har i år nydt godt af det såkaldte arabiske forår, der har spoleret turistsæsonen for Tunesien og Egypten, der så til gengæld er blevet af med deres mangeårige, enerådige magthavere.
Men turisterne er så rejst til Spanien i stedet.
Også de økonomisk bedre tider i Tyskland og andre markeder har øget antallet af turister i landet.
Det område, der har haft den største fremgang i Spanien, er Gran Canaria, der fra januar til september havde 19,7 procent flere turister end i samme periode 2010.
Turisme udgør omkring 10 procent af Spaniens økonomi, som er i dyb krise.
Den spanske nationalbank advarer om, at landet i år får noget nær nulvækst, og arbejdsløsheden er på den forkerte side af 20 procent.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde