Turist nummer 1.000.000.000 rejser torsdag
Foto: Michaela Rehle/ Scanpix /Scanpix
Michaela Rehle/ Scanpix /Scanpix
Antallet af turister, der årligt krydser internationale grænser, vil nå op på en milliard i løbet af torsdagen, siger FN's Verdens Turisme Organisation (Unwto), som fremhæver, at væksten globalt først og fremmest skyldes rejselystne kinesere.
Turismen steg samlet mellem 3,5 og 4 procent i 2012, oplyser organisationen.
Antallet af kinesiske turister er dog steget 30 procent årligt de senere år, mens antallet af russiske turister er øget med 16 procent årligt.
Den tiltagende turisme åbner mange muligheder for traditionelle rejsemål omkring Middelhavet, men FN-organet mener, at mange lande i den region bør gøre mere for at gøre det lettere at rejse dertil.
- Det er ikke længere acceptabelt at bruge store summer på at promovere nogle rejsemål og så bruge endnu flere på at fortælle folk, at de ikke skal komme, siger FN-organisationens generalsekretær, Taleb Rifai.
Rifai siger, at særligt Middelhavslandene må begynde at lempe visumreglerne for turister fra lande som Brasilien, Rusland, Indien og Kina, hvor der er mere vækst end i det kriseramte Europa.
- Der skal udarbejdes nye politikker. En kineser rejser ikke til Middelhavet blot for at besøge et enkelt sted, og dette er fremtidens rejsende, pointerer han og henviser også til, at for høje skatter og afgifter skræmmer turisterne væk.
Untwo, som har hovedkvarter i Madrid, venter, at antallet af turister i verden på årsbasis vil være på 1,8 milliard i 2020, hvor en ud af 10 vil arbejde i rejse- og turistindustrien.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet