Turistbus kører galt i Bulgarien: Mindst 16 dræbt
På billedet ses bussen efter ulykken, der kostede mindst 16 mennesker livet ved en ulykke nord for Bulgariens hovedstad Sofia lørdag eftermiddag. Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Handout/Ritzau Scanpix
En turistbus er kørt galt og er faldet 20 meter ned fra en motorvej nord for Bulgariens hovedstad Sofia.
Mindst 16 mennesker er dræbt i en ulykke med en turistbus på en motorvej i Bulgarien.
Det oplyser Bulgariens indenrigsminister, Alentin Radev.
- 13 personer blev dræbt på stedet, og tre er døde af deres kvæstelser, siger ministeren.
Ulykken er sket klokken 17.10 på en motorvej 57 kilometer nord for Bulgariens hovedstad, Sofia.
Ud over de 16 dødsfald er yderligere 26 mennesker såret efter ulykken - tre af dem alvorligt.
Bussen var fyldt med bulgarske turister, der havde besøgt et kloster. Af disse var 33 medlemmer af en pensionistklub.
Årsagen til ulykken er uklar. Ifølge politiets oplysninger væltede bussen ned på en vej under motorvejen.
Der skulle være omkring 20 meter ned fra motorvejen til den mindre vej under den, hvor den ramte fire biler. Passagerne i disse er dog ikke kommet noget til, oplyser politiet.
Ambulancer kørte omgående til stedet og bragte sårede og omkomne til hospitaler i Sofia. Læger oplyser, at flere af de tilskadekomne er i kritisk tilstand.
TV-stationen bTV citerer øjenvidner for, at bussen mistede kontrollen og ramte fire biler, før den styrtede ned fra motorvejen. Ulykken er ifølge øjenvidnerne sket under et kraftigt regnvejr.
Mediet Sofia Globe skriver på sin hjemmeside, at 43-årig kvinde og en 73-årig kvinde er blandt patienterne i kritisk tilstand.
Regeringen i Bulgarien har erklæret en national sørgedag mandag.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker