Turistbus styrter i slugt i Malaysias bjerge
En turistbus med cirka 45 passagerer er styrtet i en slugt i et malaysisk bjergområde tæt ved en bjergtop, meddeler myndighederne i landet.
Politiet kan endnu ikke bekræfte, om der skulle være døde.
Køretøjet styrtede ned fra en stejl vej tæt ved Genting Highlands, der ligger en times kørsel fra hovedstaden Kuala Lumpur.
- Vi mener, at bussen havde 40-45 passagerer med, men vi kender ikke til deres nationalitet, siger en politimand i området til nyhedsbureauet AFP.
Ifølge politiet er bussen del af en fast linjefart, der kører med både turister og lokale mellem hovedstaden og turiststedet.
Ulykken skete omkring klokken tre om eftermiddagen lokal tid.
Amatøroptagelser, der blev delt på internettet kort efter ulykken, viser en bus, der ligger i noget buskads cirka 30 meter neden for vejen.
Den stejle og snoede vej til Genting Highlands er ofte scene for ulykker.
To indiske turister døde, og 22 blev kvæstede i marts 2012, da deres bus forulykkede i området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker