Turister svømmer på Venedigs pladser
Næsten tre fjerdedele af Venedig var mandag oversvømmet, og turister svømmede på Markus-pladsen, da en bølge af dårligt vejr gik hen over det nordlige Italien.
Butikker, boliger og historiske paladser var ramt af oversvømmelserne I lagune-byen Venedig, som ligger spredt over 118 øer, var 70 procent af område oversvømmet.
I Venedig nåede vandstanden op på 149 centimeter, hvilket er det højeste niveau, som nogensinde er målt.
Byens indbyggere går rundt i vand, der når dem til livet. og turister i svømmedragter sad ved caféborde, der var under vand.
Der er ikke umiddelbart kommet bud på, hvor omfattende skader, der er sket.
Venedig oplever ofte, at vandstanden stiger i efterårs- og vintermånederne, hvilket skaber oversvømmelser i de snævre gader og på byens pladser. Det er fjerde gang siden 20000, at Venedig er blevet ramt af rekordstore oversvømmelser, og bystyret siger, at de seneste oversvømmelser skydes globale klimaforandringer.
En stor barriere, der skal beskytte byen mod gentagne vinter-oversvømmelser ventes at stå færdig i 2015.
De italienske myndigheder har iværksat et projekt, der skal beskytte den berømte by mod oversvømmelser af denne type, men det er blevet dyrere end beregnet, forsinket og er mødt af modstand fra miljøgrupper.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie