Turisterne fravælger Jesu fødeby op til jul
Den eskalerede vold mellem israelere og palæstinensere får tilsyneladende turismen til at dale i Betlehem.
På trods af julens snarlige komme er den sædvanlige strøm af turister udeblevet i den ellers så populære bibelske by Betlehem.
- Betlehem er tom i år, siger borgmester Vera Baboun og peger på den seneste tids voldelige sammenstød i Israel og i det palæstinensiske selvstyre som forklaring.
Sidste år var alle hoteller i Jesu fødeby fuldt booket. Omvendt er belægningen i år nede på cirka 40 procent i den sydligt placerede by på Vestbredden.
I december sidste år besøgte 78.783 turister Betlehem. Borgmesteren er af gode grunde endnu ikke klar med opgørelsen fra 2015, men det ventes altså at blive betydeligt færre.
Volden mellem israelere og palæstinensere eskalerede nok engang i begyndelsen af oktober med attentater på gader med skud og knive.
Siden 1. oktober er cirka 128 palæstinensere og 18 israelere blevet dræbt i det værste udbrud af gadevold i Israel og i det palæstinensiske selvstyre i flere år.
Størstedelen af de dræbte palæstinensere er blevet skudt i forbindelse med, at de forsøgte at angribe israelere - for det meste med knive.
Udbruddet kommer efter kollapset i de seneste fredsforhandlinger i april 2014.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned