Myndighederne i Etiopien oplyser, at fire personer er bortført i forbindelse med de blodige angreb i Afar-provinsen, der sent mandag kostede fem turister livet.
Blandt de bortførte er to yderligere turister, men nationaliteten på de bortførte er endnu ikke kendt, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Samtidig afviser Eritrea Etiopiens anklager om, at landet skulle have trænet og bevæbnet den gruppe af mænd, der angreb turisterne.
Eritreas udsending til Den Afrikanske Union, Girma Asmerom, raser over beskyldningerne.
- Det er et ynkeligt angreb og en absolut løgn. Eritrea har intet med disse handlinger at gøre, siger han ifølge Reuters.
- Det er blevet en dårlig vane for Etiopien at fabrikere sensationelle historier om vores land, fortsætter han.
Myndighederne i Etiopien oplyser onsdag, at den angrebne gruppe turister bestod af østrigere, belgiere, tyskere, ungarere og italienere.
Fem turister blev dræbt, to alvorligt såret, mens en enkelt turist slap uskadt fra det blodige angreb, der fandt sted sent mandag, oplyser det statslige tv i Etiopien.
Hvilke lande, de dræbte kommer fra, er endnu uvist, men en vestlig diplomat i Etiopien sagde tirsdag, at tyske turister er blandt de dræbte.
Turistgruppen skal ifølge den tyske avis Bilds oplysninger være blevet angrebet nær en vulkan, der hedder Erta Ale, og som ligger i Danakil-ørkenen.
Stedet beskrives som et af de varmeste - og fattigste - steder på Jorden.
Afar er kendt for at være et område, der jævnligt gøres usikkert af etiopiske oprørere, men også oprørere fra Eritrea, opererer i Afar.
Nabolandene Etiopien og Eritrea udkæmpede fra 1998 til 2000 en blodig grænsekrig, der kostede op mod 70.000 mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned