Tusinder af grækere protesterer mod Merkel
Vrede demonstranter i Grækenlands hovedstad, Athen, satte mandag aften ild til et EU-flag og råbte slagord mod Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som tirsdag ankommer på besøg i det dybt forgældede EU-land.
Et sted mellem 5000 og 8000 mennesker var på plads på Syntagma-pladsen foran det græske parlament, som var prydet af et stort tysk flag med ordene: "Angela, du er ikke velkommen!".
Andre demonstranter bar skilte med teksten "Merkel er datter af Hitler".
- Vi vil bede Merkel om at lade Grækenland være i fred, for hendes tiltag skaber bare mere fattigdom, siger en af demonstranterne, den 48-årige Antigone Beza.
- Vi vil kæmpe imod og stritte imod og råbe "Rejs hjem!", tilføjer hun.
Den græske hovedstad gør nu klar til det, der beskrives som den største sikkerhedsoperation i Grækenland siden den daværende amerikanske præsident Bill Clinton besøgte byen i 1999.
I den centrale del af byen er der forsamlingsforbud, og politiet beredskab består blandt andet også af antiterrormandskab og snigskytter, der holder vagt fra Athens tage.
Over 7000 politifolk er udkommanderet for at holde demonstranter på afstand af Merkel under hendes seks timer lange besøg i Athen tirsdag.
Mange grækere giver Merkel skylden for, at landet er tvunget til at gennemføre drastiske besparelser til gengæld for at modtage milliardlån fra Europa.
Det er den tyske kanslers første besøg i Grækenland, siden gældskrisen brød løs i Grækenland i 2009.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde