Tusinder af tyskere evakueret efter bombefund
En bombeekspert fremviser det såkaldte brandrør fra den 500 kilo tunge bombe, der søndag blev fjernet fra Ludwigshafen i det vestlige Tyskland. Foto: Uwe Anspach/Ritzau Scanpix
Uwe Anspach/Ritzau Scanpix
Myndigheder evakuerede 18.500 tyskere, da en 500 kilo tung bombe fra Anden Verdenskrig skulle uskadeliggøres.
En ueksploderet bombe på et halvt ton, som var gravet frem i Ludwigshafen i det vestlige Tyskland, er søndag blevet desarmeret af tyske bombeeksperter.
Bomben, der blev fundet af et hold byggearbejdere tidligere på ugen, menes at være kastet over området af amerikanske styrker under Anden Verdenskrig.
18.500 beboere, som bor inden for en kilometers afstand af den store bombe, var af sikkerhedsgrunde bragt ud af området.
Det tog eksperterne lidt over en time at sørge for, at bomben ikke kunne forårsage skade.
- Gode nyheder: bomben er desarmeret! Borgerne kan vende tilbage til deres hjem, skrev bystyret i Ludwigshafen på Twitter, da operationen var vel overstået.
Mere end 70 år efter, at Anden Verdenskrig sluttede, dukker der stadig ind imellem store bomber op, som ikke eksploderede, da de allierede styrker kastede dem ned over Nazi-Tyskland.
Som regel bliver bomberne fundet i forbindelse med byggearbejde.
Sidste år foretog Tyskland den hidtil største evakuering, da der blev fundet en bombe på 1,8 ton i Frankfurt. Her blev omkring 60.000 indbyggere evakueret.
Denne sommer har de ueksploderede bomber, som ligger strøet over det meste af Tyskland, udgjort et stort problem for det tyske brandvæsen.
Den usædvanlige varme har udløst flere skovbrande, der igen har forårsaget mindre eksplosioner på grund af de bomber, som mange steder ligger begravet under jorden.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker