Tusinder begravet i ruiner efter jordskælv

Mange tusinde mennesker er fanget i ruiner af bygninger efter et voldsomt jordskælv nær den indonesiske ø Sumatra.

Foreløbig meldes 13 omkommet.

Det oplyser en talsmand for den indonesiske sundhedsminister, Rustam Pakaya.

Skælvet slog til ikke langt fra byen Padang, hvor mange bygninger faldt sammen. Blandt andet byens største hospital.

- Mange tusinde mennesker er fanget i ruiner, siger talsmanden.

Øjenvidner fortæller om omfattende materielle ødelæggelser med store skader på bygninger, veje og broer.

Lokale medier rapporterer, at 13 personer er fundet omkommet, men myndighederne frygter, at mange flere har mistet livet.

Skælvets styrke målte 7,6 på richterskalaen.

/ritzau/Reuters

Tusinder er begravet i ruiner efter skælv nær den indonesiske ø Sumatra. 13 meldes omkommet.

Offentliggjort Sidst opdateret