Massive demonstrationer mod Yemens præsident, Ali Abdullah Saleh, er i gang i flere større byer i landet.
Demonstranter kræver, at Ali Saleh omgående træder tilbage.
Dermed udsiger demonstranterne en aftale mellem Saleh, oppositionen og andre golf-lande om, at den autoritære præsident skal træde tilbage inden for en måned, og at han desuden får immunitet og ikke kan retsforfølges.
- Vi tror ikke på Saleh og hans folk. Vi stopper ikke vore demonstrationer, før Saleh er væk, råbte en religiøs leder til sine tilhører under fredagsbønnen, inden alle gik med i demonstrationen i Sanaa.
Her er den fem kilometer lange hovedgade Siteen noget nær fyldt med modstandere af Saleh.
- Vi vil have frihed og respekt for vore martyrer, råber folk blandt andet. Mindst 145 demonstranter er dræbt under det tre måneder lange oprør mod den stærkt upopulære Ali Saleh.
Spændingen er også stor i byerne Hudaida og Baydah, hvor tusinder ligeledes er på gaden med krav om Salehs afgang.
Efter at en aftale om Salehs afgang kom i stand tidligere på ugen, tog situationen en dramatisk vending onsdag, da 12 demonstranter blev dræbt i Sanaa.
Flere repræsentanter for oppositionen, som havde accepteret aftalen om Salehs afgang inden for en måned, har nu også undsagt aftalen og krævet Salehs omgående afgang.
Saleh siger, at han vil overholde aftalen, men at han vil forhindre, at demonstrationerne fører til anarki og kaos.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde