En voldsom tyfon ved navn Nanmadol er på vej hen over Taiwan, hvor mange tusinde er evakueret fra truede områder.
Nanmadol hærgede Filippinerne i weekenden, hvor mindst 16 meldes omkommet.
- Dette er den værste tyfon, der rammer Taiwan, siden tyfonen Morakot i 2009, hvor hen ved 700 omkom, hedder det i en erklæring fra Taiwans meteorlogiske institut
Nanmadol er allerede nået i land i Taiwan og har nu retning mod nogle af landets tættest befolkede områder.
En motorcyklist er omkommet. Det skete, da stærk vind slog et stort vindue ud af et hus. Vinduet fald til jorden og ramte motorcyklisten.
Gader og veje står under vand adskillige steder, og flere end 300 indbyggere i en landsby i den østlige af landet er afskåret fra omverdenen efter et stort jordskred.
Tyfonen har aftaget noget i styrke, siden den hærgede Filippinerne, men den har stadig vindstød på 150 kilometer i timen, og den ventes at skabe stor materiel ødelæggelse.
Myndighederne har for at hjælpe eventuelle ofre for tyfonen udstationeret flere end 50.000 soldater. De har allerede evakueret næsten 10.000 personer af frygt for Nanmadol, og flere skal evakueres især i den sydlige del af landet.
Tyfonen ventes at være forbi Taiwan i løbet af mandagen, hvorefter den bevæger sig videre mod nord.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker