Tusinder evakueres i Berlins bymidte for at fjerne bombe
Bomberyddere i Berlin har fritskrabet en britisk bombe på 500 kilo fra Anden Verdenskrig. Næste opgave er at sprænge den, uden at folk og ejendom lider skade. Foto: Reuters/Handout
Reuters/Handout
Hovedbanegården, museum og ministerium i tysk hovedstad lukker, mens bombe fra verdenskrigen uskadeliggøres.
Tusindvis af mennesker er fredag eftermiddag evakueret fra et område omkring Berlins hovedbanegård. Her skal en ueksploderet bombe på 500 kilo fra Anden Verdenskrig uskadeliggøres.
Tog, sporvogne og busser er omdirigeret, så bomberyddere kan fjerne den britiske bombe.
Den er fundet mere end 70 år efter, at allierede styrker bombede den tyske hovedstad.
Myndighederne har erklæret en evakueringszone med en radius på 800 meter omkring den bygning nær hovedbanegården, hvor bomben er fundet.
Dagligt plejer 300.000 passagerer at passere gennem hovedbanegården.
Andre bygninger i den ryddede zone er et militærhospital, økonomiministeriet, et kunstgalleri og et museum.
Mange tusinde beboere har fået besked om at holde sig væk, indtil politiet giver klartegn.
Mere end 70 år efter krigen er det ikke unormalt at finde ueksploderede bomber. De kaldes også blindgængere. Bomberne kan, hvis de ikke håndteres rigtigt, være ekstremt farlige for borgerne.
Det skønnes, at der er 3000 ueksploderede bomber tilbage i Berlin.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker