Flere tusinde indbyggere i området nær Los Angeles blev søndag evakueret fra deres huse, som er truet af de voldsomme skovbrande, der hærger det sydlige Californien.
Myndighederne i Los Angeles udsendte advarsler om forringet luftkvalitet på grund af brandene, der skaber tykke røgskyer kun få kilometer fra millionbyen.
Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger, besøgte søndag den operationelle base for de mere end 1800 brandfolk, der kæmper for at få flammerne under kontrol. Høje temperaturer og knastør bevoksning gør slukningsarbejdet vanskeligt, og søndag konstaterede indsatslederne, at kun fem procent af brandene er under kontrol.
Omkring 10.000 boliger er truet af flammerne, og det fik fredag Schwarzenegger til at erklære området i undtagelsestilstand.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned