Flere tusinde mennesker i Serbien, Bosnien og Montenegro er ved at blive evakueret, efter at floder er gået over deres bredder. Flere steder er der indført undtagelsestilstand.
Flere dages tung regn har hævet vandstanden faretruende i floderne, og flere steder er dæmninger brudt samme, og marker og byer er oversvømmet.
I Serbien er der erklæret undtagelsestilstand i tre byer, mens militæret er udkommanderet og sat i alarmberedskab flere steder i det østlige Bosnien. Militæret hjælper til med at evakuere indbyggere i truede byer.
Værst er situationen langs floden Lim, der er grænse mellem Serbien og Montenegro. Lim er gået over sine bredder flere steder og har medført ødelæggelser på veje, broer og huse.
Floden Drina, der løber mellem Bosnien og Serbien, er ligeledes gået over sine bredder og truer adskillige landsbyer.
Montenegros indenrigsminister, Ivan Brajovic, advarer om "stor fare" for oversvømmelser langs flere floder og søen Skadar.
Alene i Montenegro blev 1300 personer evakueret fredag formiddag, mens mange flere er blevet bedt om at gøre sig parat til hurtigt at forlade deres hjem.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde