Flere tusinde tilhængere fulgte fredag den dræbte sydafrikanske højreekstremist Eugene Terreblanche til graven for at vise ham en sidste ære. Mange var klædt i kampuniformer.
Terreblanche ledede den halvmilitære og racistiske bevægelse Afrikaner Weerstandsbeweging (AWB). To af hans sorte ansatte er anklaget for lørdag at have dræbt ham angiveligt fordi, de to var utilfredse med deres løn og arbejdsforhold.
Tilhængerne stod langs gaderne i den lille by Ventersdorp, hvor Terreblanche havde sit landbrug, og hvor han blev begravet. Mange bar det gamle sydafrikanske flag og AWB-bevægelsens flag, som ligner nazisternes hagekors.
Store politistyrker var udkommanderet af frygt for uroligheder under begravelsen. Repræsentanter for AWB mener, der er tale om en likvidering og en politisk handling og ikke et drab.
Terreblanche blev kørt ud på et politisk sidespor, efter at apartheid blev afskaffet, og det sorte flertal i Sydafrika kom til magten. Men drabet har vist, et der 16 år efter apartheids afskaffelse fortsat er store spændinger mellem det sorte flertal og det hvide mindretal, hvoraf mange stadig frygter for deres liv.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde