Helt op mod 4000 mennesker er fortsat spærret inde under de sammenstyrtede huse efter det kraftige jordskælv på den indonesiske ø Sumatra.
- Vi vurderer, at mellem 3000 og 4000 personer fortsat er fanget eller begravet under murbrokkerne, siger FN's humanitære koordinator i Indonesien, El-Mostafa Benlamlih.
De indonesiske myndigheder har været tilbageholdende med at sætte tal på, hvor mange der er savnet.
En Røde Kors-leder har været en tur rundt i byen Padang og de omkringliggende områder og foretage en vurdering.
- Vi er nok oppe på 4000. Men folk kan ikke lide at få disse tal ud. De vil ikke have, at familier sørger for meget, siger Røde Kors' leder af delegationen i Indonesien, Bob McKerrow.
Tidligere sagde talspersoner for indonesiske redningstjenester, at sandsynligheden for at finde overlevende svinder time for time.
Mange steder må mandskabet fjerne murbrokker med de bare hænder i eftersøgningen efter overlevende, og i nogle regioner er der fortsat ikke overblik over antallet af ofre og skadernes omfang.
Skælvets styrke blev målt til 7,6 på richterskalaen og fik omkring 500 bygninger til at styrte i grus i byen Padang.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker