Tusindvis af mennesker er på gaden i Irans hovedstad, Teheran, til den årlige demonstration, hvor iranerne buldrer imod Israel og erklærer deres solidaritet med palæstinenserne.
Al-Guds-dagen, kaldes den årlige begivenhed. Det er det arabiske navn for Jerusalem, og dagen blev indført af grundlæggeren af den islamiske republik Iran, nu afdøde ayatollah Khomeini.
Det ventes, at Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, senere fredag holder tale for demonstranterne, men det viser sig, at det ikke kun er pro-palæstinensiske slagord, der lyder i Teherans gader.
Iranske oppositionsgrupper, der fortsat knurrer efter præsidentvalget i juni, hvor de mener, at der blev snydt, er også på gaden. De råber slagord til fordel for Mir Hossein, der forgæves udfordrede Ahmadinejad ved valget.
Der er også masser af politi på gaderne. Torsdag advarede elitestyrken Revolutionsgarden om, at den agter at tage håndfast fat om eventuelle protestdemonstrationer fra oppositionens side.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker