Tusinder strander på Kanarieøer pga. storm

Flere tusinde feriegæster på Kanarieøerne må opgive håbet om at komme hjem til jul. Hård blæst og kraftig regn får lufthavnene til at lukke, siger lokale embedsmænd.

Over 4000 flypassagerer er strandet på de spanske ferieøer La Palma, La Gomera og El Hierro. Her er al flyvning fra lufthavnene er indstillet som følge af storm.

Desuden er 10.000 andre plaget af strømsvigt på La Palma - den af Kanarieøerne, som ligger længst mod nordvest.

Også Andalusien i den sydlige del af det spanske fastland er ramt af dårligt vejr, herunder omfattende oversvømmelser.

/ritzau/AFP

4000 flypassagerer kan ikke komme væk fra flere af Kanarieøerne. Kraftig regn og blæst betyder, at lufthavnene er lukket.

Offentliggjort Sidst opdateret