Flere tusinde mennesker har fundet vintertøjet frem og er gået på gaderne i den britiske hovedstad, London, og i Manchester for at vise deres utilfredshed med regeringens nedskæringer.
Det er studenter, som har organiseret demonstrationerne, og de er specielt utilfredse med regeringens forhøjelse af betalingen for at studere på de højere læreanstalter.
Ifølge BBC deltager tusindvis af mennesker i en larmende demonstration i London.
"Stadig vrede, stadig her", står der blandt andet på demonstranternes bannere.
Sally Hunt, leder af universitetslærernes fagforbund, beskyldte under demonstrationen regeringen for at "være i krig med de unge".
David Willetts, minister med ansvar for universiteterne, forsvarer den højere betaling for at studere med, at det vil give flere penge til at hjælpe fattigere studenter.
BBC vurderer, at 3000 demonstranter er på Manchesters gader.
Regeringen under ledelse af den konservative premierminister, David Cameron, indførte i 2010 en omfattende nedskæringspakke, der skal bringe den britiske økonomi på ret køl.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned