Tusindvis af flygtninge i fisker- og gummibåde er reddet
Ud for Libyens kyst har italienske, tyske og irske flådefartøjer lørdag reddet flygtninge på vej til Europa.
I en omfattende aktion på havet har europæiske skibe reddet tusindvis af flygtninge ud for Libyens kyst.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at der er tale om 3480 flygtninge, mens Reuters angiver antallet til at være "flere end 2000".
Flygtningene blev ifølge internationale medier reddet fra flere træbåde samt gummibåde brugt som fiskejoller, efter at der var blevet udsendt nødsignaler over en satellitradio.
Skibe fra Italien, Tyskland og Irland deltog i redningsarbejdet, der blev koordineret af organisationen Moas.
Der er ingen meldinger om, at der har været dødsfald blandt flygtningene, som var i færd med at krydse Middelhavet med kurs mod kyster i Europa.
I løbet af årets fem først måneder, er der ifølge Reuters ankommet 46.500 migranter til Italien ad vandvejen.
Det er en stigning på 12 procent i forhold til samme periode sidste år ifølge FN's tal.
Størstedelen af flygtningene drager ud på den farefulde rejse i sommermånederne, fordi et mere stille hav gør det lettere at krydse Middelhavet.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde