De græske myndigheder tager ingen chancer, efter at en voldsom skovbrand er nået frem til flere boligområder i en forstad til hovedstaden Athen.
I tusindvis af grækere er blevet bedt om at forlade deres hjem, heriblandt samtlige 10.000 indbyggere i landsbyen Agios Stefanos, der ligger 23 kilometer nord for Athen.
Næsten 600 brandmænd kæmper fortsat for at begrænse flammerne, som på grund af kraftig vind har optimale betingelser.
En af beboerne i forstaden Dionysos, den 53-årige Theofania Kassimati, har forladt sit hus.
- Vores hus blev skånet i går, men i dag er ilden tilbage, forklarer hun.
- Folk gik rundt med højttalere og opfordrede os til at tage af sted, så vi pakkede et par ting og vores lille hund og tog af sted, lyder det fra den græske kvinde.
Grækenland har bedt Frankrig, Italien og Cypern om hjælp til at få kontrol over flammerne.
- To brandslukningsfly fra Italien og Frankrig kommer i dag, siger en talskvinde for det græske brandvæsen.
Skovbrandene, der kan ses fra centrum af Athen, er de værste siden 2007, hvor 65 mennesker omkom i et ildinferno, der varede i 10 dage.
Foreløbig er der ikke rapporteret om tilskadekomne i forbindelse med weekendens brand.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned