Tusindvis af unge marcherer onsdag eftermiddag gennem Londons gader i protest mod regeringens planer om højere brugerbetaling på uddannelser.
Op mod 5000 demonstranter vurderes at have sluttet sig til marchen, der, ifølge engelske medier, indtil videre forløber fredeligt.
- Beskeden er i år den samme som sidste år. Nogle tror, at den eneste måde at blive hørt er ved at bryde loven, men vi studerende vil undgå problemer, siger Michael Chessum fra Den Nationale Kampagne mod Afgifter og Nedskæringer til AFP.
De studerende bevæger sig mod Londons finansielle kvarter og passerer på deres vej St. Pauls Katedralen, hvor anti-kapitalistiske demonstranter inspireret af Besæt Wall Street-bevægelsen har opholdt sig siden midten af november.
Sidste år førte lignende protester blandt studerende til voldelige optøjer, hvor blandt andet de konservatives hovedkvarter blev hærget, ligesom finansministeriet blev angrebet af misfornøjede demonstranter.
Og efter de voldsomme uroligheder i flere engelske byer i august tager Londons politi ingen chancer.
I alt er 4000 politifolk på arbejde for at sikre, at studenternes demonstration ikke løber løbsk, og en del af betjentene er klar til at tage gummikugler i brug, hvis situationen udvikler sig.
Londons politi insisterer dog på, at voldelige optøjer på ingen måde er uundgåelige.
- Men det ville være uagtsomt af os, hvis ikke vi på alle tænkelige måder havde forberedt os på, at et lille mindretal måske ønsker at forstyrre freden og måske vil optræde voldeligt, siger øverstbefalende hos Metropolitan Police Simon Pountain tidligere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde