Tusindvis af sydafrikanerne står i kø for at se Mandela
Foto: Katlholo Maifadi /Scanpix
Katlholo Maifadi /Scanpix
For anden dag i træk står sydafrikanere i lange køer for at få et sidste glimt af landets tidligere præsident Nelson Mandela, der ligger lit de parade ved regeringsbygningerne i den administrative hovedstad Pretoria.
Fra onsdag til fredag kan sydafrikanere sige et sidste farvel til antiapartheid-helten, der døde for en uge siden i en alder af 95 år.
Mandelas kiste har natten over stået på et militærhospital, men er nu igen kørt hen til regeringsbygningerne, hvor folk står i lange køer for at sige farvel til Mandela.
Ifølge den amerikanske tv-station CNN er køen flere kilometer lang. Fire flådeofficerer i hvide uniformer står vagt ved den åbne kiste, hvor Mandelas ansigt kan skimtes gennem beskyttende panserglas.
En regeringsembedsmand anslog onsdag, at flere end 12.000 mennesker har været forbi Mandelas åbne kiste, der står i det fri under en pavillon.
Torsdagens lit de parade fortsætter til klokken halv seks lokal tid, hvor kisten igen bliver kørt tilbage til militærhospitalet.
Omkring 50.000 mennesker overværede tirsdag en stor mindehøjtidelighed til ære for Mandela på fodboldstadionet Soccer City i Soweto.
Flere end 70 nuværende og tidligere stats- og regeringschefer samt en lang række internationale kendisser deltog i ceremonien.
Mandela skal søndag begraves i sin hjemby Qunu, der ligger omkring 700 kilometer syd for Sydafrikas største by Johannesburg. Det ventes, at mindst 5000 mennesker vil deltage i begravelsen.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned