Tusindvis af turister er strandet efter indisk dødsregn
Voldsomme regnmængder har fanget tusindvis af turister og pilgrimme i den nordlige del af Indien, hvor adskillige mennesker har mistet livet.
Monsunregnen begyndte i weekenden og har forårsaget oversvømmelser og jordskred flere steder langs foden af Himalaya-bjergkæden i den folkerige nation samt i nabolandet Nepal.
Over 10.000 mennesker er allerede blevet evakueret fra de værst ramte områder, og Indiens premierminister, Manmohan Singh, siger, at der er tale om "omfattende ødelæggelser".
Især staten Uttarakhand er hårdt ramt. Kraftige skybrud har mindst tre gange forårsaget oversvømmelser, der har revet bygninger, biler og broer med sig.
Militærhelikoptere og tusindvis af soldater er blevet sat ind for at evakuere de nødstedte, men omkring 65.000 mennesker menes stadig at være strandet. Uttarakhand er populær blandt pilgrimme og turister på grund af de mange hinduistiske templer.
110 mennesker har mistet livet i Uttarakhand, mens 28 er omkommet i nabostaterne Uttar Pradesh og Himachal Pradesh. I Nepal har oversvømmelser dræbt mindst 22 mennesker.
Monsunregn rammer hvert år Indien og Nepal mellem juni og september, og nedbøren får ofte floderne til at flyde over. Men de kraftige regnskyl er i år kommet tidligere end normalt, og det har overrasket beboerne, som ikke har været forberedte.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker